Din guide til skægolie

IMG_7271

Din guide til skægolie

Du har måske set eller hørt om skægolie og undret dig over, hvad man egentlig bruger det til? Du har måske endda erhvervet dig en skægolie, men er i tvivl om proceduren?

Fortvivl ej, jeg vil her prøve at afdække mysteriet omkring den fabelomspundne skægolie.

Hvorfor skal jeg bruge skægolie
Det er et længe kendt faktum at, forskellige særlige olier er godt for hud og hår. At smøre olie i håret og på huden, er faktisk noget som har eksisteret i flere tusinde år.

Oplever du at dit skæg bliver lidt sejt og tørt og at din hud under bliver en smule irriteret i løbet af dagen, så kan skægolie hjælpe dig. Skægolien vil blødgøre skægget og dermed aflaste huden. Udover det, vil olien give fugt til din hud og mindske mængden af “drys” fra skægget.

Vores skægolier er en sammensætning af forskellige gavnlige olier, samt vitamin E. Denne sammensætning vil ikke kun pleje, men styrke dine skægrødder, din hud og dit skæg.

Hvordan bruger jeg skægolie
Behovet for skægolie er vidt forskelligt, men vi anbefaler at man starter med et par dråber. Fordel et par dråber i hånden og massér disse ind i skægget. For at sikre en jævn fordeling kan man med fordel kæmme skægget igennem med en kam.

Skægolie er drøj i brug og man skal huske at det ikke er en “Parfume”. Duften i vores skægolie er beregnet til dig, og dine aller nærmeste. Dog er der ingen fare ved et større forbrug – alle ingredienser er helt naturlige.

Jeg vil have fuldskæg!

Portrait of a brutal bearded man with tattoos

Jeg vil have fuldskæg!

Genetik… Ja, øv!

Største delen af ens skægvækst er forudbestemt via ens gener og det kan man, så vidt jeg ved, ikke ændre på.

Den lille del som du har indflydelse på; pleje og vedligehold, vil jeg skrive lidt om her.

Kæmning
Når du kæmmer dit skæg, stimulerer du blodtilførelsen til huden, hvilket er rigtig godt for skægvæksten. Udover dette er det altid federe med et velfriseret skæg!

Brug om muligt en god kam, som ikke er formstøbt af smeltet plastik, da denne vil have skarpe kanter. Disse kanter kan være mere eller mindre mikroskopiske, men de vil altså skade dit skæg på et eller andet plan.

Et alternativ til en kam, kan være en børste. Nogen mænd er så heldige at have et super kraftigt skæg, som godt kan være lidt svært at frisere med kam.

Trimme/klippe
Hår splitter og knækker… og ja, det gælder også dit skæg. Oplever du, at dit skæg ikke rigtig vil blive længere, kan det være tid til en trimning. Et skarpere snit betyder lavere risiko for, at skægget splitter igen. Det kan derfor være en god idé at benytte en god saks fremfor en elektrisk trimmer. En elektrisk trimmer vil ofte efterlade et groft snit i hårene og skægget vil derfor splitte nemmere.

Pleje
Et skæg er kun så sundt som huden under tillader. Jeg anbefaler selvfølgelig vores skægolier til dit skæg og din hud, men hvis du har et større fugtbehov, kan det være, at du skal supplere med en fugtighedscreme eller lignende.

En god skægolie vil også for de fleste forhindre, at skægget drysser. Sort T-shirt anyone?

Dette er et lille udsnit af tiltag du kan gøre for at sikre en optimal skægvækst. Der er mange andre faktorer som f.eks. diæt, fysik – disse vil blive behandlet i et andet indlæg.